Hvilken LED pærer er den bedste?
Behovet for belysningsstyrke, og mængden af lys, er forskelligt fra menneske til menneske, afhængigt af hvilken opgave lyset skal udføre. Der er derfor ikke noget entydigt svar på, hvad det rigtige lys er, eller hvilken pære der er den bedste.
Almindeligt hvidt lys, er ikke bare hvidt lys. Det kan være rødligt som lyset fra en solnedgang, eller blåt som lyset fra en blå himmel på en kold vinterdag.
Vil du høre om muligheden for hjælp til en mere optimal lys-indretning? Så ring til mig på 23 34 69 78. Så finder vi ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Hvorfor LED pærer?
Fordi LED pærer kan fås af så god en lys-kvalitet, at lyset støtter trivslen.
LED pærer er fremtidens pærer fordi:
- LED pærer har et meget lavt energiforbrug.
- LED er energivenlig, ofte mere energivenlig end både energispare-pærer og A-pærer.
- LED pærer er i energiklasse A+, A++ eller A+++
- LED pærer har en lang levetid.
Der er LED pærer som holder i 25.000 timer, hvilket svarer til 25 år med et almindeligt dagligdags forbrug.
Hvad er LED pærer?
LED står for Lys Emitterende Diode. Der er meget stor forskel på kvaliteten af LED pærer, da pris og kvalitet hænger nøje sammen.
Der findes 2 typer af LED pærer: retningsbestemt spots- og ikke retningsbestemt lys.
Når du skal vælge LED pærer, skal du være opmærksom på, at kvaliteten svinger rigtig meget.
Du skal være opmærksom på en række aspekter:
Tjek, om LED-pærens lysudstråling passer til lampen og lysets funktion.
Lysets spredningsvinkel bør stå på emballagen og angives som grader (°).
Vælg en LED med god farvegengivelse – dvs. et Ra-indeks på mindst 90, de steder hvor farvegengivelsen er særlig vigtig.
Valg af pærernes farve.
Varmt lys på 2.700-3.200 K minder om de gamle glødepærers lys. 3.500-4.000 K giver et neutralt lys, mens 4.000-5.000 giver et køligt lys, der svarer til dagslys midt på dagen.
HUSK at variation mellem pærernes farve giver en sund helhedsoplevelse.
Når den varierede lyssætning arbejder sammen med dagslyset, opnås der både trivsel og energibesparelse. Når jeg lyssætter veksler jeg mellem kelvin – koldt og varmt lys – samt pærernes farvegengivelse. Pærernes farvegengivelse har stor betydning for, hvordan vi opfatter farver, f.eks. farver på vores tøj, vores møbler og farven på væggene.