Bedre læringsmiljøer

 

Skolens fysiske rammer er også en investering i læring

 

Danske elevers faglige resultater er under pres. De seneste PISA-resultater viser et markant fald i læsning, matematik og naturfag, og de danske elever ligger på det laveste niveau, siden Danmark begyndte at deltage i PISA-undersøgelserne.

 

Der findes ikke én enkel forklaring på udviklingen. Og nye møbler eller bedre belysning kan naturligvis ikke i sig selv vende PISA-resultaterne.

 

Men de fysiske rammer er en konkret del af den hverdag, hvor børn skal kunne lytte, læse, koncentrere sig, samarbejde og fordybe sig. Derfor bør læringsmiljøet også indgå i diskussionen om, hvordan vi skaber ordentlige betingelser for læring.

 

Et godt læringsmiljø handler ikke først og fremmest om, at skolen skal se flot ud. Det handler om, at rummene skal fungere.

 

Fysiske læringsmiljøer skal understøtte det, børnene skal kunne

 

Et klasselokale skal løse mange opgaver i løbet af en skoledag.

 

Eleverne skal kunne lytte til fælles undervisning. De skal kunne læse og arbejde koncentreret på egen hånd. De skal samarbejde i grupper. Og læreren skal kunne skifte mellem forskellige undervisningsformer uden konstant at skulle kæmpe mod rummets indretning.

 

Derfor giver det mening at se på det fysiske læringsmiljø som en helhed.

 

Akustik, belysning, møblering, farver, opbevaring og tydelige funktioner i rummet påvirker tilsammen, hvordan lokalet kan bruges. Målet er ikke indretning for indretningens skyld, men praktiske rammer, der gør det lettere at gennemføre den undervisning, skolen ønsker.

 

Støj gør koncentration og læsning vanskeligere

 

Akustikken er et godt sted at begynde.

 

Et klasselokale er i sagens natur ikke stille. Der bliver talt, stole bliver flyttet, grupper arbejder, og mennesker bevæger sig. Men der er forskel på almindelig aktivitet og et rum, hvor lyden bliver hængende og aktiviteterne konstant forstyrrer hinanden.

 

Forskningen peger på, at støj i undervisningsmiljøer kan påvirke blandt andet opmærksomhed, læsning og læring. Et studie med 976 skoleelever viste eksempelvis, at et højt niveau af klassestøj påvirkede elevernes præstation på læse- og ordindlæringsopgaver negativt. Forskningsoversigter peger tilsvarende på, at dårlige akustiske forhold kan gøre det vanskeligere for børn at forstå det, de hører.

 

Det gør akustikken til mere end et spørgsmål om komfort.

 

Når et læringsmiljø indrettes, bør man derfor se grundigt på, hvor lyd opstår, hvordan den bevæger sig i rummet, og hvilke aktiviteter der risikerer at forstyrre hinanden.

God belysning handler om mere end at kunne se tavlen

 

Lys er en anden grundlæggende del af læringsmiljøet.

 

Bygningsreglementet stiller krav om tilstrækkeligt dagslys i blandt andet undervisningslokaler. Men i praksis handler et godt lysmiljø også om samspillet mellem dagslys, kunstig belysning, blænding, lysniveau og lysets egenskaber.

 

Forskning understøtter, at belysningen kan have betydning for elevers koncentration. Et dansk studie fra DTU med 92 børn i alderen 10-12 år fandt eksempelvis forbedringer i blandt andet koncentration, når ændrede lysforhold blev kombineret med højere ventilation. Andre studier af skoleelever har også fundet positive effekter af bestemte lysforhold på koncentrationen.

 

Det betyder ikke, at der findes én bestemt lampe eller én RA-værdi, som automatisk skaber bedre læring. Lys skal vurderes som en del af det samlede rum og de aktiviteter, der foregår i det.

 

Det praktiske spørgsmål er derfor: Har elever og lærere et behageligt og funktionelt lys til de opgaver, de faktisk skal udføre?

 

Rum-i-rummet giver forskellige aktiviteter en tydelig plads

 

Mange klasselokaler skal bruges til flere ting samtidig. Her kan en tydelig zonering være en praktisk løsning.

 

I stedet for at betragte lokalet som ét stort rum med borde og stole kan man arbejde med mindre funktioner i det eksisterende rum: et område til fælles samling, et sted til gruppearbejde og mere afskærmede pladser til læsning og individuel fordybelse.

 

Det er princippet om rum-i-rummet.

 

Zonerne behøver ikke nødvendigvis bestå af faste vægge. Reoler, møbler, akustiske elementer, farver og belysning kan være med til at markere, hvor én aktivitet slutter, og en anden begynder.

 

Pointen er at skabe en indretning, der er let at aflæse. Eleverne skal kunne forstå, hvad de forskellige områder er beregnet til, og lærerne skal kunne bruge dem praktisk i undervisningen.

 

Det skaber en mere forudsigelig ramme omkring skoledagen.

En bedre indretning behøver ikke begynde med at købe alt nyt

 

Når skoler skal forbedre deres fysiske læringsmiljø, er det nærliggende at tænke i nye møbler og store ombygninger.

 

Men det er ikke nødvendigvis dér, processen skal begynde.

 

En grundig genindretning starter med at se på det, skolen allerede har: Hvilke møbler fungerer? Hvad kan flyttes? Hvad kan genbruges? Kan eksisterende reoler få en ny funktion eller males, så de bliver en integreret del af den nye indretning? Og bliver rummets højde og vægge udnyttet ordentligt?

 

Genbrug kan både begrænse behovet for nye materialer og holde projektets omfang nede. Samtidig giver det mulighed for at prioritere budgettet dér, hvor ændringerne er mest nødvendige.

 

Det kræver en konkret plan. Men det gør også processen mere overskuelig og mindsker risikoen for dyre overraskelser undervejs.

Først funktion – derefter indretning

 

Et godt læringsmiljø begynder derfor ikke med et katalog over nye møbler.

 

Det begynder med spørgsmål.

 

Hvor opstår der uro i dag? Hvor kan eleverne fordybe sig? Kan de høre læreren ordentligt? Er lyset egnet til læsning og koncentreret arbejde? Er der plads til både fælles undervisning og mindre grupper? Og understøtter rummet den pædagogik, skolen faktisk arbejder med?

 

Når de spørgsmål er besvaret, kan man lave en konkret plan for indretningen.

 

Det giver en mere sikker proces, fordi løsningerne tager afsæt i skolens faktiske behov frem for i en bestemt indretningsstil.

 

Skolens fysiske rammer løser ikke alt – men de betyder noget

 

PISA-resultaterne kan ikke reduceres til et spørgsmål om klasselokaler. Elevernes faglige udvikling påvirkes af en lang række forhold, og indretningen er kun én del af det samlede billede.

 

Men det fysiske læringsmiljø er en del, vi konkret kan gøre noget ved.

 

Når børn skal læse, lytte og fordybe sig mange timer om ugen, bør rummene så vidt muligt hjælpe dem med opgaven – ikke gøre den vanskeligere.

 

Derfor er arbejdet med akustik, lys, zonering og gennemtænkt genbrug ikke kun et spørgsmål om, hvordan en skole ser ud.

 

Det handler om at skabe ordentlige, praktiske og trygge rammer for det, skolen først og fremmest er sat i verden for: læring.

 

Et konkret eksempel er vores arbejde med Laursens Realskole, hvor ImPlacement hjalp med at gentænke skolens bibliotek. Det tidligere lille og mørke bibliotek blev genindrettet til et multifunktionelt biblioteksområde, hvor indretningen understøtter flere forskellige behov og aktiviteter. Læs casen om Laursens Realskoles biblioteksområde