Hvad fortæller jeres APV om den fysiske arbejdsplads?
Hovedpine – Støj – Dårlige arbejdsstillinger – Manglende opbevaring – For lidt lys – Løse ledninger – Temperaturer, der svinger gennem året.
Når den slags forhold dukker op i en APV, er det værd at undersøge, hvad der ligger bag. For nogle af problemerne kan hænge direkte sammen med den måde, arbejdspladsen er indrettet på.
Et skrivebord kan stå uhensigtsmæssigt i forhold til vinduer og lys. Materialer kan være placeret langt fra det sted, hvor de bruges. Der kan mangle faste pladser til arbejdsredskaber. Eller et lokale kan gennem årene have fået flere funktioner, uden at indretningen er blevet vurderet samlet.
Derfor kan APV’en være et vigtigt grundlag, når en arbejdsplads skal genindrettes.
Se efter sammenhængene i APV’en
Når vi gennemgår en APV i forbindelse med en indretningsopgave, ser vi ikke kun på de enkelte svar.
Vi ser efter mønstre.
Hvis flere medarbejdere nævner lyd, er det relevant at undersøge, hvor arbejdspladserne er placeret, hvilke funktioner der ligger ved siden af hinanden, og om indretningen kan være med til at mindske generne.
Hvis flere nævner belysningen, ser vi blandt andet på placeringen af arbejdspladser, vinduer, den generelle belysning og det individuelle arbejdslys.
Og hvis APV’en peger på problemer med arbejdsstillinger, er det ikke nødvendigvis nok at undersøge stolen. Bord, arbejdsredskaber, opbevaring og medarbejderens bevægelser gennem arbejdsdagen kan også have betydning.
Det enkelte problem bør derfor ses i sammenhæng med resten af arbejdspladsen.
Lys, lyd, strøm og opbevaring hænger sammen
En af de fejl, man kan risikere ved en gen-indretning er at løse ét problem og samtidig skabe et andet.
Flytter man et skrivebord for at forbedre lysforholdene, skal der også være adgang til strøm ved den nye placering.
Flytter man et skab for at skabe mere gulvplads, bør man undersøge, om medarbejderne derefter skal gå unødigt langt efter materialer, som de bruger mange gange i løbet af dagen.
Etablerer man flere arbejdspladser i samme rum, bør lyd, bevægelse og arbejdsfunktioner vurderes samtidig.
Derfor arbejder vi med arbejdspladsen som en helhed. Læs Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Opbevaring fortæller meget om arbejdspladsen
Når borde og andre arbejdsflader bliver brugt til permanent opbevaring, kan det være tegn på, at der mangler en tydelig struktur.
Her er løsningen ikke nødvendigvis flere skabe.
Først bør man undersøge:
- Hvad bruges hver dag?
- Hvad bruges kun en gang imellem?
- Hvad behøver slet ikke at være i rummet?
- Hvor foregår de enkelte arbejdsfunktioner?
- Er materialerne placeret i nærheden af det sted, hvor de bruges?
- Har fælles og personlige materialer faste pladser?
- Er der ting, som med fordel kan opbevares et andet sted?
Når de spørgsmål er besvaret, er det langt nemmere at vurdere, hvilken opbevaring der faktisk er behov for.
Bevar også det, der allerede fungerer
En APV har naturligt fokus på problemer. En genindretning bør også registrere de forhold, der fungerer godt.
Det oplevede vi blandt andet ved gennemgangen af en skole med mange etager og forskellige niveauer.
I APV’en blev trapperne nævnt som en belastning på dage, hvor medarbejderne bevæger sig meget mellem etagerne.
Men de mange niveauer har samtidig en kvalitet. De giver skolen en naturlig opdeling i mindre områder. Det kan være med til at begrænse lyd på tværs af skolen, og rummene opleves som flere afgrænsede områder frem for ét stort samlet areal.
I sådan en situation handler en genindretning ikke om at ændre alt.
En mulighed kan i stedet være at placere relevant opbevaring flere steder i bygningen, så medarbejderne ikke behøver at transportere de samme materialer frem og tilbage mellem etagerne.
Det eksisterende, der fungerer, bør så vidt muligt bevares. Indsatsen kan i stedet bruges dér, hvor APV’en peger på konkrete problemer.
Ikke alt kan løses med indretning
Det er også vigtigt at kende grænsen for, hvad en indretningsopgave kan løse.
Placering af arbejdspladser, arbejdslys, møblering, opbevaring og adgang til strøm kan være en naturlig del af arbejdet med indretningen.
APV’en kan imidlertid også pege på ventilation, bygningsmæssige forhold, elinstallationer, flugtveje eller andre forhold, der kræver en anden faglig vurdering.
De problemer skal ikke overses.
De bør registreres og placeres hos den person eller faggruppe, der har ansvaret og de fornødne faglige forudsætninger for at vurdere dem.
Fra APV til konkret indretning
Når vi bruger en APV som en del af grundlaget for en indretningsopgave, arbejder vi grundlæggende med denne rækkefølge:
- Hvad er problemet?
Vi tager udgangspunkt i de konkrete forhold, medarbejderne beskriver. - Hvor opstår problemet?
Vi ser på rummet og den måde, det faktisk anvendes på. - Hvad kan være årsagen?
Vi undersøger sammenhængen mellem arbejdsfunktioner og de fysiske rammer. - Hvad kan indretningen afhjælpe?
Vi vurderer blandt andet placering, møbler, lys, opbevaring, strøm og bevægelse. - Hvad ligger uden for indretningsopgaven?
De forhold registreres, så de kan håndteres særskilt.
På den måde bliver APV’en ikke bare en liste over problemer.
Den bliver en del af grundlaget for at beslutte, hvad der skal ændres, hvad der skal bevares, og hvor det er relevant at sætte ind.
APV’en kan være et godt sted at begynde en genindretning
Når en arbejdsplads skal indrettes på ny, begynder vi derfor ikke nødvendigvis med at vælge nye møbler.
Vi begynder med at undersøge arbejdsdagen.
Hvem bruger rummene? Hvad laver de? Hvad bruger de hver dag? Hvor bevæger de sig? Hvor opstår problemerne? Hvad fungerer allerede? Og hvilke forhold i APV’en kan den fysiske indretning være med til at afhjælpe?
Det giver et mere grundigt grundlag for indretningen.
Og det mindsker risikoen for at bruge penge på ændringer, der ser rigtige ud på en tegning, men ikke løser de problemer, medarbejderne møder i hverdagen.
Kontakt ImPlacement til en snak om hvordan vi kan hjælpe med vores vurdering af APV og forslag til tiltag 45+ 2334 6978 Du kan også læse mere om os på
Kort om APV og reglerne
Alle arbejdspladser med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering, og APV’en omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Hvis et arbejdsmiljøproblem ikke kan løses med det samme, skal det indgå i en skriftlig handlingsplan. Der skal også følges op på de tiltag, der bliver gennemført.
APV-processen skal desuden gennemføres ved ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, som kan have betydning for arbejdsmiljøet, og arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold skal som minimum afdækkes hvert tredje år.
De aktuelle regler og anvisninger bør altid kontrolleres hos Arbejdstilsynet.
