Hvordan kan indretningen hjælpe med opdeling af børnene, når de skal tilbage i institution efter påske?
Conona tider kræver ny indretning og meget mere forberedelse med tiltag, der giver børnene og deres forældre overblik, tryghed og vejledning.
I forhold til overblik kan indretningen være med til at definere aktiviteter og legeområder. Det vil sige, når stuen er indrettet til at understøtte opdelingen, giver indretningen tryghed og overblik til børnene i forhold til, hvor de må være
P1 Morgen, torsdag 9. april 2020. Lone Lings interviewes omkring indretning af børnehaver i forbindelse med genåbning af skoler og børnehaver
Vejledning og overblik
Når man skal til undersøgelse på hospitalet, modtager man en vejledning, der fortæller, hvor man skal parkere sin bil, hvilken indgang man skal tage og, hvordan man finder den afdeling, man skal til undersøgelse på. Måske kan denne vejledning kopieres ?
Børn og forældre kunne modtage en vejledning om,
- hvordan de blive modtaget i børnehaven
- hvilken børnegruppe de skal være i (navne på de andre i gruppen)
- hvilken farve eller emne de er opdelt i
- hvilken lokale de skal være i
- tidspunkter på hvornår de skal være ude og inde
- hvor de skal spise og hvilken tid
Samt en vejledning over, hvornår og hvordan de skal vaske hænder mm.
Måske et kort over hele institutionen, hvor man kan se, hvor de forskellige børnegrupper er eller, hvor de forskellige aktiviteter foregår. Det vil give overblik og tryghed. Et kort der viser opdeling af børnene.
Læs mere om hvordan den bevidste indretning kan give mere ro og øget overblik.
Tænk kreativt
Der anbefales et frit gulvareal på 6 m2 pr. barn i vuggestuer, 4 m2 pr. barn i børnehaver. Dette er en fordobling af de normale anbefalinger iht. Bygningsreglementet, BR 184.*
Tror, at alt pædagogisk personale kunne tænke sig så meget plads, men virkeligheden er en anden – så derfor må vi tænke kreativt og tage hele institutionen i brug.
Hvis der bliver tilført mere personale, er det meget nemmere at lave små børnegrupper væk fra stuen.
Måske kan et område i gangen laves om til et bil-lege område, eller et område af køkkenet kan laves om til et dyrehospital. Områder uden for stuen skal være under opsyn af personale, så denne løsning kan kun bruges, hvis der bliver tilført mere personale.
Indretning som den tredje pædagog. Det handler om indretning og belysning. Den måde der indrettes på og dermed det signal lokalet udsender, er med til at sænke støj niveauet. Ved at bruge zone belysning, det vil sige lys i lege områderne og ved arbejds bordet. (ikke belysning i hel rummet) Sker der en markant nedsætning af larmen.
Opdelingen af børnene i mindre grupper
Det kan være nødvendigt at dele børnene op i mindre grupper, eller at tilrettelægge dagen, så børn opholder sig tidsmæssigt forskudt i dagtilbuddet for at sikre den nødvendige afstand.*
En ide til at synliggøre hvem man er i legegruppe med, kunne være at farve opdelingen eller emneopdeling af børnene. Så ved både forældre og børn, hvem der ”må” lege sammen. Farven eller emnet kan så gå igen på stuerne, i garderoben, ved håndvasken og alle de forskellige andre aktiviteter.
Hurtig opdeling af stuerne
En nem og hurtig måde til at opdele stuerne på, er at flytte alle jeres reoler ud fra væggen. Derved skabes der en masse små ”rum”, som giver en naturlig opdeling af børnene.
En måde til at styrke opdelingen er at emneopdele de forskellig i rum i tydelige lege-emner. Det vil sige, at her er lego-lege-området, her er bil-lege-områder og her er køkken-lege-områder mm.
Ved denne indretning kan de planlagte aktiviteter synliggøres, så der ikke er tvivl, om hvor hvilken aktivitet skal forgå. Dette er med til at give overblik både for børn og personale.
Afstand når børnene sidder ved borde
Så vidt det er muligt, skal der sikres afstand mellem børnene, når de sidder ved borde. *
Rigtig mange vuggestuer har i dag et foto af de forskellige børn på deres højstole. Da der er stor forskel på børn i vuggestuen, er deres stole indstillet til det enkelte barn. Denne løsning kan nemt overføres til både personalets-og børnehavebørnenes stole, så alle har deres egen ”private” stol.
En idé til at skabe mere plads mellem børnene er også stue-skovtur, hvor nogle af børnene spiser på gulvet i de små rumopdelte områder.
Opdelingen på badeværelset
Hver vandhane og toilet kan farve eller emneopdeles på samme måde som børnene. Så banangruppen skal bruge en bestemt vandhane, og dem fra æblerne skal bruge vandhanen ved siden af. Ved godt, der ikke er vandhaner nok til hver gruppe, så der skal nok også en tidsopdeling ind over. Denne løsning giver både vandhane opdeling og opdele af børnene.
Med afmærkning på gulvet kan børnene se, hvilken gruppe der må være hvor.
Hvordan skaber vi plads til bevægelse?
En løsning kunne være at lave en masse felter i fællesrummet med tape på gulvet som et skakbræt. Så hvert barn har sig egen firkant, hvorfra der kan danses fælles dans. Man kan på den måde få energien lidt op, også indendørs.
Hvornår må man komme i børnehaven?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hvis man har symptomer på sygdom, også milde symptomer som forkølelse, skal man blive hjemme, indtil man er rask. Igen tænker jeg, at alt pædagogisk personale ville ønske, at dette var gældende altid. Så der aldrig var syge eller halvsyge børn i institutionen.
Hvordan lave jeg opdeling til alle børnene på samme stue?
En nem og hurtig måde til at opdele stuerne på, er at flytte alle jeres reoler ud fra væggen. Derved skabes der en masse små ”rum”, som giver en naturlig opdeling af børnene. Så kan personalet se alle børnene når der er rum opdele af børnene.
*Anbefalinger fra ”Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud,” Sundhedsstyrelsen, sst.dk
Omkring kritikken fra forældre, pædagoger og lærere, der er nervøse omkring genåbningen af skoler og institutioner, skriver Mette Frederiksen:
”Bliver det svært? Ja! Og jeg ved, at nogle forældre er utrygge. Vi må hjælpe hinanden med at sikre, at sundhedsretningslinierne bliver efterlevet. Og være tålmodige. Det her er en svær øvelse.”