Kundeudtalelse: Fredericia Krisecenter
Bente Hedemann
LEDER
Vi fik meget mere end vi havde regnet med
“Vi arvede nogle penge til indretning af krisecentret, og jeg kontaktede Lone, fordi jeg havde læst en artikel om, hvad hun kunne med lys. Og de penge, vi betalte hende, blev hurtigt tjent ind. Lone har indrettet 600 m2 for 200.000 kroner, inklusiv hendes honorar og en stor malerregning. Det var rørende billigt.
Hun indledte med at lave den optimale plan for indretningen, og så lavede vi en prioritering af, hvad der var vigtigst. I takt med at Lone hev rabatter ind, kunne vi få mere og mere. Nu har vi stadig planen, så vi kan løbende købe ind fra hendes katalog.
Hun har også oplært os i, hvad vi fremover skal fokusere på, når vi skal købe noget nyt. Jeg havde tænkt over, om Lone ville forstå vores behov og frygtede, at hun ville foreslå en masse dyre løsninger, så vi ikke fik så meget. Men hun fangede hurtigt, at det ikke var vigtigt for os at have moderne møbler, og vi havde brug for en løsning, der signalerede hjertevarme. Derfor hjalp hun os med at genbruge meget af det, vi havde, og supplerede med brugte møbler. Så vi har fået meget mere, end vi havde regnet med. Både fordi Lone havde de gode kontakter og kunne få nogle gode rabatter, og fordi hun kun har købt de rigtige ting.
Havde vi sparet Lone væk, ville jeg selv skulle købe nye ting midt i mit almindelige arbejde, og jeg ville have mistet overblikket og sikkert købt noget forkert. Udover at vi har fået så meget for vores penge, har Lone formået at møde vores målgruppe rigtig godt. Tidligere var stedet her et gammelt plejehjem, og det kunne man stadig se. Hvide vægge med grå karme, der gav et koldt udtryk. Nu har vi i stedet varme farver og træsorter og en rød tråd, hvor farverne fra tapetet går igennem hele krisecenteret. Det giver en helt anden ro og varme.
Lone satte sig uopfordret ind i vores værdigrundlag, så hun vidste, hvordan vi arbejder, og hvad vores målgruppe har brug for. Hun sagde, at kvinderne også skulle tages imod gennem indretningen, og hun købte en masse sofapuder for at gøre det hyggeligt. Og både kvinderne, de frivillige og de ansatte bemærker, at det er blevet hyggeligt. Så hun vidste jo tydeligvis, hvad hun gjorde.
Udover puderne har Lone brugt meget stof i hele indretningen. Nu har vi stole og sofaer med stofbetræk og nye gardiner. Og på værelserne har vi fået nye sengetæpper og nye farver på væggene, mens Lone har beholdt sengene.”
Vi, ønskede, at krisecentrets indretning og atmosfære skulle afspejle de fire grundværdier. I den forbindelse kontaktede krisecentret ImPlacement i håbet om at gøre Krisecenteret mere hjemligt og mindre institutionspræget.
Læs mere om Fredericia KriseCenter