Kunderudtalelse: Dansk Kyst- og Naturturisme
Sisse Wildt Kommunikations- og Administrationschef og
Cathrine Laursen Kommunikationsrådgiver
“I Dansk Kyst- og Naturturisme har vi haft fornøjelsen af at samarbejde med Lone Lings fra Implacement, da vi igangsatte en indsats omkring forbedring af vores fysiske arbejdsmiljø. Her var Lone Lings vores faste rådgiver fra Implacement og med i alle steps undervejs i processen – fra behovsafklaring til implementering af løsningerne.
Vi oplevede, at Implacement helt fra start havde en helt præcis forståelse af vores initielle problematikker og baggrund for indsatsen, og derfor med det samme kunne sætte sig ind i – og formidle til os – hvilke løsninger og ændringer, vi kunne indarbejde. Det gav os en stor tryghed i samarbejdet og vores valg af rådgiver.
På den baggrund lavede Implacement et skræddersyet oplæg, der dels tog højde for vores ønsker til vores fysiske arbejdsmiljø, ønskede samarbejdsformer og de præcise lokaler og muligheder her. Helt konkret havde vi stort fokus på at skabe bedre lys og lydforhold i vores lokaler, hvilket blev adresseret i oplægget.
Den kompetente rådgivning vi fik fra Implacement var både utrolig empatisk og teoretisk funderet og bundet op i teori om design, adfærd, arbejdsprocesser osv., hvilket dels har betrygget os i vores valg undervejs, men som også har demonstreret sin værdi i praksis for os efterfølgende.
Vores nu færdige løsning overgår de forventninger vi havde inden projektstart, og det skyldes i høj grad Implacement, der i den grad forstod vores behov og konkretiserede en løsning for os, der muliggør et dynamisk kontor, der faciliterer de arbejdsformer og processer, vi efterspurgte med et skarpt blik for den type organisation, vi er, og de opgaver vi favner. “