Kundeudtalelse: Europcar
Jan Husted
IT-CHEF, EUROPCAR
“Jeg vidste, hvor vigtigt det er at have det helt rigtige lys, og at det var en videnskab i sig selv. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at vi skulle have professionel hjælp til at vælge de rette lamper og pærer, da vi skulle flytte, selv om jeg ved en del om teknik. Valget faldt på Lone, fordi jeg havde hørt så meget godt om hende. Og det var den helt rigtige beslutning.
Vi skulle flytte til nogle helt nye lokaler, der skulle bygges op særligt til os. Derfor skulle vi blandt andet beslutte, hvor strømmen og stikkontakterne skulle være, og Lone kom med fra starten.
Det betød, at jeg kunne fokusere mere på resten af flytningen og samtidig passe mit arbejde. Og jeg har i hvert fald sparret 50 timer ved at have hende inde over. Lone brugte jo ikke så lang tid på at vælge de rette lamper til os, for hun kendte markedet.
Samtidig havde hun den direkte kontakt til elektrikeren, så der ikke kom nogen misforståelser med mig som mellemmand.
Da vi flyttede ind i de nye lokaler, talte mange om, at der var meget lidt lys i forhold til, hvor vi kom fra, så vi skulle lige vænne os til det.
Nu er alle glade for den nye lyssætning, og vi kan se, at det virker.
Før døjede flere medarbejdere med hovedpine og måtte gå hjem før tid. Det gør de ikke mere.
Gennem hele forløbet har jeg været lidt spændt på, hvordan det ville virke med det nye lys. Sådan er det jo altid, når man overlader noget til andre. Men allerede efter det første møde kunne jeg høre, at Lone havde helt styr på det. Hun har lavet et rigtig godt stykke arbejde og lyttet til os og fundet en løsning, der passede til os.”