Belysnings i børnehave- og skoleklassen
By og Byg Resultater 031, Statens Byggeforskningsinstitut 2004.
Børn i 0-7-års alderen
God farve- og kontrastgengivelse.
Varierende lysmiljøer i børnehave- og skoleklasser for træning af konstanstænkning.
Børn på dette alderstrin gør stor brug af sanserne, og netop brugen af syns- sansen er meget central. Farvesynet udvikles gradvist fra fødselen, og i to- måneders alderen kan de fleste børn skelne mellem rød, grøn, orange og blå, mens bl.a. gulgrønne og violette farver endnu ikke kan opfattes (Teller, 1997).
Børn i 7-12-års alderen
God modellering for træning af dybde synet.
Belysningen må kunne varieres for at understøtte de forskellige aktiviteter, derfor vil et belysningsanlæg, hvor lyssætningen kan ændres være et plus.
Det opleves positivt, at kunne skifte mellem direkte og indirekte belysning.
Børnene har til stadighed brug for træning i at opfatte og forstå visuel information, samt lære at tyde sammen hængenen mellem visuel og verbal kommunikation.
Børnenes opfattelse og forståelse af sammenhængen mellem den verbale kommunikation og krops- sproget, især ansigtsmimikken, kan vanskeliggøres af indirekte, diffus belysning, idet de visuelle informationer, som mimikken giver, sløres.
Belysning med dårlige modulerende egenskaber kan således hæmme både barnets synsudvikling samt indlæringen i denne fase.
Dårligt udviklet dybdesyn er desuden en af hovedårsagerne til, at mange børn kommer til skade i trafikken.
Børn i 12-16-års alderen
Træning i abstrakt tænkning. Belysningens visuelle sprog påvirker associationsgrundlag og visuel forståelse.
For at modvirke monotoni i belysningen kan man med fordel benytte enkelte spots til at fremhæve en væg eller en detalje i rummet.
Børn i denne aldersgruppe kan selv skabe generelle synsregler baseret på observationer, samt justere disse regler med baggrund i nye observationer.
Belysningskrav baseret på stadier i barnets synsudvikling
Gode synsbetingelser bestemmes af god farvegengivelse samt tilstrækkeligt store kontraster på tavler og andre synsobjekter, tilstrækkeligt høj belysningsstyrke ved arbejdsborde samt et minimum af reflekser/spej- linger i bøger, papirer, edb-skærme og andre arbejdsobjekter.
En kombination af direkte og indirekte belysning er ofte den bedste løsning til denne type arbejde.
Belysning, der flimrer, er irriterende og giver ringe synsbetingelser. Specielt i de yngste klasser er det kritisk, da flimrende belysning kan forstærke eventuelle læsevanskeligheder.
Statiske synsretninger er mere trættende end skiftende synsretninger.
Selvdefinerede synsretninger giver større mulighed for beskyttelse mod blænding fra armaturer eller himmellys.
Måden, vi lyssætter omgivelserne på, efterlader et visuelt sprog, som børn lærer.
Store dele af tiden befinder børnene sig indendørs, og bidraget fra den kunstige belysning har derfor stor indflydelse på denne proces. Det er vigtigt, at belysningen understøtter udviklingen af synssansen igennem hele barnets opvækst. Taget fra bogen Lyset i skolen.
