Sådan udnytter du pladsen
Tit er der i ældre bygninger en ret stor repos mellem de forskellige etager. Denne plads kan let komme til at være spildplads. Det er rigtig mange skjulte m2.
Her er et godt eksempel på hvordan vi har udnyttet pladsen på reposen. Så husk at udnyt reposen
Udfordring
Skjulte m2 på reposen.
Vi ønsker flere steder, hvor medarbejderne kan mødes til en uformel snak i løbet af dagen, uden at forstyrre de andre medarbejdere.
Billedet viser reposen før udnyttelsen af de skjulte m2
Løsning
For at løse både ønsket om flere uformelle steder, hvor vi kan mødes i løbet af arbejdsdagen. Og for at udnytte de skjulte m2 på den meget kedelige og kolde repos, har vi skabt en hyggelig, holdbar og budgetvenlig løsning. Vi har opsat køkkenelementer fra Ikea, og lavet et lille køkkenområde. Vi har udnyttet pladsen på reposen.
Da stemningen i resten af bygningen er klassisk, har vi sat Arne Jacobsens grafiske tapet op. Det grafiske tapet, der består af halvcirkler, skaber en meget dynamisk og betagende overflade. Tapetets mønster har dybe blå nuancer, samt fine gulddetaljer.
Der er også lavet en billedvæg med forskellig billedtyper. Billedvæggen er med til at skabe en uformel stemning.
Billedet viser reposen efter monteringen af det nye tekøkken.
Den aktivitetsbaserede arbejdsplads signalerer, at arbejdet ikke er noget, der kun forgår et bestemt sted, men at arbejdspladsen er en aktivitet, som udføres lige der, hvor forholdene er bedst egnede til det. Måske er det, når der hentes kaffe i det nye køkkenområde. Læs mere om hvordan indretningsarkitekten giver det gode arbejdsmiljø.
Læs om hvordan Bygningsstyrelsen oplever deres aktivitetsbaseret arbejdsplads En kronik af Rasmus Brandt Lassen Direktør i Bygningsstyrelsen
Trick
En billig måde til at skabe en klassisk stemning på, er ved at bruge tapet. Det rette tapet kan have stor indflydelse på rummets udstråling. Tapetet kan skabe en unik stemning.
Belysningen har også stor indflydelse på stemningen. Hvis der er dagslys nok, så brug gerne en varm lyskilde. Den varme lyskilde vil understøtte den klassiske og hyggelige stemning.
Denne løsning med udnyttelse af pladsen på reposen, har kostet under 10.000 kr. inkl. montering af opvaskemaskine, vand og el. Dog uden kaffemaskine og billeder.
Har din virksomhed også skjulte m2? Kontakt mig på +45 23 34 69 78. Eller læs mere om aktivitetsbaseret kontorindretning