Rod kræver opmærksomhed
Rod kræver opmærksomhed, da rod øger stressniveauet
En svensk undersøgelse fra ‘Du & Jobbet’ viser, at hver fjerde hader kollegaer, der sviner på jobbet. Et emne som også diskuteres lystigt på de danske arbejdspladserne er, hvem der roder og hvem der rydder op.
Vores arbejdspladsen er ikke vores hjem, og de færreste af os tager frivilligt ansvaret for, at der er orden i alle krogene. Det lykkes måske at få ryddet skrivebordet fredag eftermiddag, men hvad med reolen og arkivet? Det rod som ingen vil kendes ved, og som ingen hverken har tid eller lyst til at tage ansvaret for. Der bliver ganske enkelt ikke prioriteret tid til denne oprydning. Og det ses, og ikke mindst mærkes, i mange virksomheder.
“Rod er ubehageligt, fordi det sender et signal om, at der ikke er styr på tingene”, siger psykolog Mette Holm og forklarer, at det både gælder rod på arbejdspladsen og rod hos venner og familie.
Et oprydningsprojekt på Valhøj Skole har haft stor betydning for arbejdsmiljøet og trivslen. Lærerne har foretaget et oprydningsarbejde på lærerværelset, i deres computersystemer og rundt omkring på skolen. “Dybest set handler det om at gøre arbejdet lettere og dermed mindske risikoen for stress og sygefravær”, siger skoleleder Bo Slemming fra Valhøj Skole i Rødovre.
Ryddelig arbejdsplads
En ren og ryddelig arbejdsplads medvirker til et bedre arbejdsmiljø. Ved at holde orden på kontorer og i laboratorier bliver ting ikke så let væk. Samtidig gør orden det muligt for rengøringspersonalet at komme ordentligt til. Dette er en vejledning for ansatte og studerende på SUND Københavne universitet.
Nogle fungerer fint, når det roder på arbejdspladsen. Andre mistrives. Men hvad enten der er tale om en byggeplads eller et kontor, bør der indføres standarder og retningslinjer for oprydning. For ud over at rod frustrerer nogle medarbejdere, øger det også risikoen for arbejdsskader og arbejdsulykker.
Ryd op og få overskud – af både tid og penge, er titlen på utrolig mange bøger om rod og hvad vi skal gøre for at undgå roden. For mange af os fører rod i hjemmet til dårlig samvittighed, stress og uro i kroppen. Ved at smide gamle ting ud, rydde op og gøre rent kan vi få overskuddet tilbage i hverdagen
Aktivt rod og passivt rod.
Overordnet set giver rod uro, og derfor er der også en psykologisk effekt, i det at få ryddet op.
Husk der findes to slags rod: Aktivt rod og passivt rod.
Rod efter aftensmaden eller rod efter dagens leg med Lego på gulvet er aktivt rod, så længe man stadig er i gang med processen. Når aktivt rod bliver til passivt rod, skal der ryddes op. Passivt rod er ting, der er gået i stå. Tingene der er gået i stå, kan ikke gå selv, de skal have hjælp til at komme på plads.
“At rydde op handler for det første om at gribe fat i de ting, der ligger og flyder, og finde ud af, hvor de hører hjemme. Det er vigtigt at fokusere på én enkelt ting af gangen, for at arbejdet ikke bliver så uoverskueligt, at man giver op med det samme”, siger oprydningseksperten, Lena Bentsen.
Jeg har været på loftet, er ret stolt af resultatet. Ved ikke helt hvem det er, der får loftet til at “sande” til.
Det er en skrøne, at kvinder skulle være mere generet af rod end mænd. Ifølge psykolog Mette Holm finder begge køn rod ubehageligt, og rod kan for begge køn være symptom på et underliggende problem ?
Prøv at læg mærke til hvor meget energi det frigiver hvis du rydder op i et skab, en skuffe eller måske på loftet.
“Det at have steder som roder, er som små splinter, der tager vores energi uden at vi er bevidste om det. Så prøv at kigge dig omkring og se om der er et sted hjemme hos dig som trænger til at blive ryddet op. Det kan være alt fra et klædeskab til en køkkenskuffe” siger Sagar Constantin. Sagar har skrevet bogen Neo Feng Shui på arbejdspladsen.
