Inklusion hitter i Tyskland

 

Den danske debatten omkring inklusion handler meget om pædagogik og økonomi, men hvad med rum og indretning? Kan vores traditionelle små afgrænsede lokaler med ensartet belysning, støtte inklusionen og give de individuelle løsninger, til ro og fordybelse, som børn og elever har brug for?

 

Indretning af de fysiske rammer, vil, kan og skal være med til at understøtte, børnenes inklusion af hinanden i deres fællesskab.

 

Inkludere børn med specielle behov

 

 

Tyskland som har mere end ti års erfaring med, at inkludere børn med specielle behov i den almindelige undervisning, har bruget rigtig mange penge på de fysiske omgivelser.

 

Flere klasserum – rum i rummet – og mange voksne. Det er hemmeligheden bag en god inklusion. I hvert fald hvis man spørger Schule Auf Der Rude i Flensborg.

 

For at kunne skabe og styrke inklusion, skal vi være mere bevidste omkring indretning af vores læringsmiljøer, så de først og fremmest bliver afgrænsede, så der skabes rum i rummet.

 

I 2012 blev KL og regeringen enige om, at 96 procent af alle elever i folkeskolen skulle være en del af den almindelige undervisning i 2015. Det svarer til, at 10.000 færre elever modtage specialundervisning i 2015 i forhold til 2012.

 

Barnets trivsel og sociale udvikling

 

 

Nye tal fra FLIS – Kommunernes Fælleskommunale Ledelsessystem – viser, at skolerne allerede er nået op på en inklusionsprocent på 95,6.

Men vores børens læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børnene har brug for ro og tryghed, små rum/steder til forbrydelse, et varierende lysmiljø med mulighed for både høje og lave belysningsniveauer og luminanser, så der bliver mulighed for at skabe forskellige belysningsmiljøer, som øger og støtter trivselens hos det enkle barn/elev.

Vi skal huske, at når inklusion virker, så er det godt for alle børn. Når det ikke virker, så er det skidt for alle børn. Derfor er det vigtigt at finde de gode eksempler frem, så vi tror på, at det kan lykkes, siger formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen.

 

Hensigtsmæssig belysning

 

 

Når omgivelserne giver god visuel orientering, hensigtsmæssig belysning, generel god akustik og afskærmning af baggrundsstøj, støtter omgivelserne indlæringen.

Arkitekt Klaus Holm Jensen hælder til den konklusion, at det traditionelle skolebyggeri med små, afgrænsede klasselokaler vil stå i vejen for en succesfuld inklusion.

»Vi ved, at fx børn med ADHD let bliver distraherede og stressede. Derfor har de brug for mindre enheder og aflukker, hvor der kan skabes mere ro. Det kan ikke umiddelbart lade sig gøre i de traditionelle klasselokaler, der ofte er ret små,« siger han.

 

Bevidste omkring indretning

 

 

Klaus Holm Jensen peger også på, at der kan være behov for alternative rum, hvor eleverne kan  få rendt noget krudt af sig eller foretage sig noget praktisk. Det kan være motorikrum, musikrum eller små værksteder.

«Det handler jo typisk om elever, som har svært ved den traditionelle røv-i-bænk undervisning, som har brug for differentieret undervisning,« siger han og påpeger, at udfordringen ikke bliver mindre med indførelse af heldagsskolen.